Det vrimler med mere eller mindre økologiske produkter på det danske marked. Den engelske hudplejeserie Essential Care, der virkelig kan prale af at være økologisk, kan nu fås i Danmark.
Som økologisk goodwill ambassadør og mor til to er Anja Steensig en meget bevidst forbruger.
Hun har, efter lang tids søgen efter økologiske plejeprodukter med et højt økologisk indhold, fundet Essential Care en serie der lever op til hendes forventninger til økologiske produkter.
"Jeg finder det dybt uforståeligt, at man som dansk forbruger, skal have så svært ved at gennemskue de hudplejeprodukter, der er på markedet", fortæller Anja Steensig.
"Der er et hav af produkter på markedet, der markedsføres som økologiske, til trods for at de måske kun indeholder få økologiske ingredienser og det efterlader os forbrugere i en ugennemskuelig jungle. Med Essential Care kan jeg have tillid til, at der ikke er tilsat parabener og andre kemiske ingredienser – og det er jo det vi vil ha", tilføjer Anja Steensig, "nemlig sikkerhed for, at vi ikke forurener og ikke skader os selv, vores børn eller miljøet".
Serien anbefales bl.a. også af Ninka–Bernadette Mauritson fra Kernesund Familie.
Essential Care er en certificeret økologisk hudplejeserie til hele familien. Produkterne er manuelt fremstillet i England og de er alle certificeret via "Soil Association", hvilket garanterer, at de består af 70 100 % økologiske ingredienser. "Soil Association" er en af de strengeste certificeringer i verden inden for økologi.
Firmaet bag Essential Care har bl.a. vundet priser som "Good Shopping Guide Ethical Company", "RSPCA Good Business Awards 2006" og "Natural Health Beauty Awards 2008".
Serien består af:
– Ansigtspleje
– Kropspleje (sæber og shampoo)
– Massage og terapiserie (lotions velegnet til eksem, luseolie, myggeolie mm)
– Mor & Baby serie
Essential Care forhandles i Helsekostbutikker, Internetbutikker samt udvalgte Apoteker og Matas butikker.
I Danmark distribueres Essential Care af Wienerwaltz Aps, Tlf. 33 21 21 55. Se mere på www.essentialcare.dk
Læs mere her
tags: England, Danmark, 2008, 2006, kemi, miljø, Wien, økologi, parabener,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar