torsdag den 18. juli 2013

Katvig Spring/Summer 2008

Foråret og sommeren i 2008 bliver rå og forfinet. I hvert fald hvis det står til Katvig, som lancerer en kollektion med helt nye designs, der appellerer til børn i bevægelse.

Kollektionen er inspireret af 80’erne og er kendetegnet ved de stærke og klare farver. Katvig gør det let for forældrene, for alt er muligt og kollektionen kan blandes på kryds og tværs.

Et par nedslag i kollektionen:

Sejler–look og surferstil
Poloer, Bermuda–shorts og lange surfershorts kunne frembringe minder om yuppier ved stranden på en solskinsdag i 80erne.

Cool tern og smalle ben
Smalle jeans, ternet strik og stærke farver. Alt tøjet er let at hoppe i og passer til de fleste børn. Strikken er i en tynd blød kvalitet, som ikke kradser på sommer arme og børneben.

Bling–Bling a la Katvig
En fantastisk serie med et ironisk touch for cool kids den indeholder en masse spændende detaljer i guld, metallic og skinnende materialer. I denne serie kan man også møde seje tasker med kæder og knapper.

Katvig soft
Flere blide farver og prints dukker op i kollektionen for babyer og piger. Serien byder på alt det basale til børnene og er i bløde naturvenlige materialer.

Multi Purpose Duvet (MPD)
Katvig lancerer en blød og varm multi bærepose til baby. Posen er foret med en dyne, har en afstivende træplade, som kan tages ud. Posen bæres i bløde læderremme. I udfoldet tilstand forvandles Multi Purpose Duvet til et lækkert legetæppe. Senere kan dynen bruges som juniordyne. Multi Purpose Duvet sælges med et juniordynebetræk og hovedpudebetræk i matchende mønster.

Spring/Summer 08 har meget mere at byde på:

En ny Outerwear serie i en let, åndbar samt vind og vandtæt kvalitet. Serien kommer både med nye spændende prints og med det velkendte æbleprint i nye farver.

En ny serie af økologiske sokker og strømpebukser i de velkendte striber samt i nye smarte mønstrer.

Et udvalg af nye styles i den klassiske serie af basistøj, Printed Essentials. Serien kommer i en ny super blød og miljøvenlig kvalitet bestående af en blanding af bambus/bomuld/lycra.

Re–thinking & re–cycling
Katvigs mål er at være det mest coole og det mest miljøvenlige børnetøjsfirma i verden. Bæredygtighed er derfor en nøglefaktor for Katvig i alle aspekter af virksomheden. Vi taler om "re–thinking", hvor vi genbruger og forfiner arbejdsgange og emballager.

De første skridt i denne retning har Katvig allerede taget, men det er en proces, som vi tager i etaper.

Så langt så godt

I efteråret 2007 lanceres Tank–top–posen, der er en kombination af en tank–top og en lækker "mulepose", som kan bruges igen og igen og igen. Tank–top–posen er lavet af let Øko–tex certificeret bomuldslærred med sort/hvid eller lilla/hvid æbleprint. Posen gives til Katvigs kunder så længe lager haves.

En del af produktionen er Økotex standard 100 certificeret, hvilket garanterer at tøjet ikke indeholder nogen former for kemikalierester som kan skade barnet. Desuden har vi introduceret nye bæredygtige materialer bl.a. soja og bambus.

Katvigs handtags og emballager er printet med sojablæk på genbrugspapir. Tøj bliver sendt direkte fra fabrikken i Kina til butikkerne i vesten i genbrugte kasser.

Nye grønne skridt for 2008

Handtags bliver lavet af træfrit papir, kaldet Rich Mineral Paper.

Bambus bliver introduceret i produktionen. Bambus er et nyt bæredygtigt materiale, som er kendt for sin bløde kvalitet. Den bambus Katvig benytter er økologisk, men er ikke certificeret endnu, da det er et forholdsvis nyt produkt.

###

Katvig er på CIFF 07 i Bella Centeret på stand H–016, hvor vi præsenterer kollektionen for Spring/Summer 08.

Pressefotos findes på http://katvig.dk/ss08ciff/. Yderligere information gives hos Katvig på tlf. 3323 9868.
 

Læs mere her

tags: 2008, Kina, virksomhed, 2007, Bella Center, kemi, miljøvenlig, miljø, økologi, æble,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar