søndag den 14. juli 2013

Plagiat er hurtigst, men originalitet er bedst

Wonderwho.dk præsenterer strikvarer, som kun findes i en udgave. Alt er fremstillet i hånden, og der bliver ikke anvendt maskiner.

I Højbjerg ved Århus knitrer det.

Når et knitrende temperament kombineres med knitrende strikkepinde og utæmmeligt talent bliver det til en treklang. Den treklang skaber tøj, som kan få mågestellet til at lette og kvinder til at hvine af henrykkelse. Mændene kan bare blive siddende på de bageste rækker og erkende, at sensualitet og elegance klæder den bedste gine af alle; nemlig kvinder.
Så er det sagt.

Gitte Lyng er kvinden bag designfirmaet, Wonder Who Made in Aarhus. Nu er en ny hjemmeside klar, så hun kan præsentere sit unikke design for resten af Danmark og verden for den sags skyld.

– Der findes kun et eksemplar af hver kreation, siger Gitte Lyng.

– Det betyder, at de kvinder, som køber tøjet ikke risikerer, at møde en klædt mage til. Desuden giver det mig en frihed til at strikke, som jeg lyster. Hvis en kunde falder for en af modellerne, strikker jeg dog en mage til, hvis det er størrelsen, der er problemet.

– Hjemmesiden, wonderwho.dk viser alle de kreationer, som der er nu. Vi bestræber os på at skifte hele kollektionen ud mindst en gang om måneden, så der altid noget nyt at vende tilbage til. Typisk er der 200 mdeller at vælge imellem for hver kollektion.
Men hjemmesiden er ikke alene om at formidle det ekstraordinære budskab. Kendte forretninger som Old News, Solenglen og Fru Ø har også Gitte Lyngs tøj i deres sortiment.

– Hvert enkelt tøjstykke afspejler et stykke historie. Den historie, som er ufortalt i de øjeblikke af mit liv, mens jeg arbejdede, og strikkepindene knitrede. Lige så levende og intens som den knitrende ild, lige så buldrende eller afdæmpet bliver strikket.

– Mine produktioner er summen af samtiden og livets sammenspundne tråde. Det betyder, at den kunde, som køber en af mine strikvarer, også køber en del af den historie, den er et udtryk for. Og derfor holder tøjet meget længere end til det næste udsalg, fordi sjælen ikke har nogen udløbsdato, siger Gitte Lyng.
 

Læs mere her

tags: Danmark, Århus,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar