lørdag den 20. juli 2013

Søskendepar bag netbutik med islandsk mode

Selja.dk er nyåbnet netbutik med islandsk designet tøj og håndstrikkede striktrøjer. Blandt produkterne er 66 NORTH, Farmers Market og Icelandic Handknit. Det dansk–islandske søskendepar, Birgitte og Christian Møhl, er klar med mange nye produkter, bl.a. islandsk kildevand, håndstrikkede trøjer efter mål, Lopi–uldgarn og strikkeopskrifter, samt butikkens eget brand Lágafell by Selja.

Som på så mange andre områder er Island med helt i front også når det gælder nyskabelse og individualisering af det traditionelle og det er det søskendeparret har for øje med Selja.dk.

Baggrund
Selja.dk er opkaldt efter Birgittes datter Cecilie, der efter islandsk skik er opkaldt efter sin mormor, Sesselja, og som på Island bruges næsten altid et kælenavn i stedet deraf Selja.

Ideen til butikken kom sidste sommer, hvor hele familien var på Island. Efter at have set en masse nye designs på striktrøjerne i forretningerne, tog ideen fat. Den islandske trøje har så mange udtryk, at der er en vis individualitet over den samtidigt med at den er så traditionel.

Den håndstrikkede islandske striktrøje
Den islandske trøje er aldrig forsvundet fra den islandske scene, men er der nu med fornyet kraft og udtryk – selv hos de helt unge er interessen stor. Tiden kalder på bæredygtighed, økologi, rene materialer og meget gerne en stærk baggrund/historie også inden for beklædning. Den islandske striktrøje lever op til alle disse krav, og lidt til. De fleste holder af tanken om det autentiske og vedvarende når alt andet kan forekomme så hæsblæsende og flygtigt.

De islandske kvinder
Islandske kvinder har ry for at være stærke og iværksættende, og de senere år har islændinge i det hele taget vist, at de på fantastisk mange områder er nytænkende og toneangivende måde forretningsmæssigt og kunstnerisk.

At det er kvinder med den baggrund og i dette meget moderne samfund, der finder tid til, og har bevaret glæde og lyst til at fortsætte strikketraditionen, er tankevækkende. Det viser et meget originalt billede af et meget alsidigt folk med mange talenter. Der er noget i måden at leve på og tænke på, der inspirerer til denne alsidighed, og det er jo interessant.

Og det er det der tilbydes i butikken: et udvalg af de produkter, der kendetegner Island og den islandske trend. Striktrøjen først og fremmest fordi den repræsenterer den islandske energi og iderigdom, som i disse år virker næsten uudtømmelig.
 

Læs mere her

tags: kunst, Island, energi, økologi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar