Sneakers skal ikke bare være behagelige, hippe og i høj kvalitet. De skal også afspejle vores personlighed og særlige udtryk. Den vision realiserer Puma nu i Danmark med PUMA CREATIVE FACTORY. Her kan du designe dine helt personlige og unikke sneakers helt fra bunden.
Der er ingen grænser - du bestemmer selv det hele: farven på sålen, materiale på hælkappen, snørebånd etc. Og det bedste er, at man kan klare det hele fra en iPad, som er opstillet i butikken. I PUMA CREATIVE FACTORY er det dig, der er designeren. Og med et enkelt tryk på knappen lander ordren på fabrikken, og 4-6 uger senere har du dine helt egne unikke sneakers!
Den længe ventede PUMA CREATIVE FAVTORY åbner i samarbejde med Rezet Store, Rådhusstræde i København. Og det er her du fra d. 6. oktober og 2 uger frem kan komme ind i butikken og designe dine egne sneakers.
Vi synes Puma er et virkelig cool brand, som vi gerne vil være med til at fremme i Danmark. Creative Factory passer rigtig godt ind i vores butikskoncept, så vi er glade for at Puma valgte at samarbejde med os, og vi glæder os til at få fabrikken i butikken, siger indehaver Kasper Mølgard fra Rezet Store.
Vi lever i en tid, hvor vi ikke længere vil ligne hinanden. Vi kan godt lide at skabe vores eget personlige udtryk, og skille os ud fra mængden. Og det er den tendens, Puma vil understøtte med CREATIVE FACTORY.
PUMA CREATIVE FACTORY er et super sjovt koncept samtidig med at det er en fremragende branding aktivitet. Man bliver fuldstændig grebet af alle de små detaljer, man kan ændre og tilføje med blot et strøg på en iPad. For at man også kan forholde sig til hvordan materialer og farver ser ud in real life , så er en del af vores set up noget der ligner et gammeldags skomagerbord, og indeholder prøver på alle materialer i alle farver, så man kan føle og se. siger Pumas Marketingchef Mette Helm-Petersen.
D. 23. august afholder PUMA en fest i deres showroom i København hvor forskellige personligheder, bl.a. TV vært Lisbeth Østergaard, Euromans moderedaktør Frederik Andersen, Frederikke fra fredesblog.dk og Mads Emil fra Creolbrothers.com vil sætte deres personlige præg på et par sneakers, som herefter bliver udstillet i Rezet Store, til inspiration for butikkens kunder når de selv skal kaste sig ud i kunsten at designe deres egne sneakers.
PUMA
PUMA er én af verdens førende SportLifestyle-virksomheder, som designer og udvikler fodtøj, tøj og tilbehør. Den har forpligtet sig til at arbejde på måder, der gavner verden i form af støtte til kreativitet, bæredygtighedskonceptet SAFE og derigennem bidrage til en fredelig verden. Vi ønsker at gøre dette på en fair, ærlig, positiv og kreativ måde i overensstemmelse med vores virksomhedsprincipper. PUMA er startet i sportens verden og ender i modeverdenen. Mærkets sport-performance- og lifestyle-kategorier er bl.a. fodbold, løb, motorsport, golf og sejlads. Inden for sportsfashion samarbejder PUMA med kendte designer-labels såsom Alexander McQueen, Mihara Yasuhiro og Sergio Rossi. Med til PUMA-gruppen hører mærkerne PUMA og Tretorn. Virksomheden, som blev grundlagt i 1948, sælger sine produkter i mere end 120 lande, beskæftiger mere end 9.000 mennesker på verdensplan og har hovedafdelinger i Herzogenaurach i Tyskland, Boston, London og Hong Kong. Yderligere oplysninger fås på www.puma.com
Læs mere her
tags: Danmark, Tyskland, København, kunst, Boston, London, fodbold, roman, virksomhed, Queen, kreativ, motorsport, stemmer,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar