torsdag den 7. marts 2013

Fortsat lang vej til en hverdag fri for farlig kemi

I Danmark bruges fortsat mange forskellige kemikalier i kosmetik og andre forbrugerprodukter, selvom de står på Miljøstyrelsens sorte liste over stoffer, man bør undlade at bruge, fordi de er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller allergifremkaldende. Et eksempel er formaldehyd, som bruges i de fleste konventionelle neglelakker.

Hormonkemi ud af forbrugerprodukter nu!

Man skal virkelig være en opmærksom forbruger, hvis man helt skal undgå produkter, der indeholder stoffer, som er mistænkte for at være skadelige.

EU og Miljøstyrelsen har dog udarbejdet diverse retningslinjer, fx en liste med 26 allergene parfumestoffer, som parfumeallergikere oftest reagerer på og derfor skal deklareres på etiketten.
Desuden har de gennem de seneste årtier forbudt over 300 kemikalier, som tidligere blev anvendt i skønhedsprodukter.

Forbrugerrådet arbejder også hårdt på at få hormonkemi ud af forbrugerprodukter. Det er især 17 stoffer, heriblandt parabenerne, som Forbrugerrådet vil have forbudt på grund af deres hormon-forstyrrende effekter. Indtil nu har de store konventionelle kosmetikproducenter ikke ønsket at fjerne de skadelige stoffer fra deres produkter, men Forbrugerrådet håber, at der snart kommer så stort et pres fra forbrugere, at producenterne er nødt til at ændre indstilling.

Jo hurtigere, jo bedre - for ingen kender cocktail-effekten af alle de stoffer vi omgiver os med. Desuden tager det tid at undersøge og påvise eventuelle skadelige virkninger. Det kan med andre ord, være svært at føle sig tryg som forbruger.

Ny webshop med hud- og hårpleje helt uden farlig kemi

Jeg blev først bevidst om ovenstående problematik, da jeg selv var gravid. Videnskabelige undersøgelser viser nemlig, at netop perioden med graviditet og amning er en følsom periode, da fostre og babyer er særligt sårbare over for kemikalier.

Stofferne kan komme fra alt det man indtager, drikker af, indånder o.l., men også fra din læbestift, parfume eller creme. Huden er kroppens største organ og en del af de stoffer den kommer i berøring med, trænger ind i kroppen og transporteres videre med blodet (eller via modermælken, hvis man ammer). Det er der nok mange, der ikke ved jeg var heller ikke selv klar over det tidligere, forklarer Marianne Abild Aanestad.

På baggrund af førnævnte, udsprang idéen til webshoppen ØkoZonen.dk, der tilbyder en bred vifte af kendte, naturlige og/eller økologiske plejeprodukter til hele familien. Når dette samtidig kunne kombineres med de faglige kompetencer jeg har erhvervet mig gennem min karriere, var det et naturligt valg at professionalisere denne mulighed og gøre en forretning ud af det, afslutter hun.

Bag satsningen af ØkoZonen.dk står iværksætter Marianne Abild Aanestad, der har over 16 års erfaring fra salg og online marketing både i Norge, Sverige og Danmark.

Læs mere om parabener / hormonforstyrrende stoffer samt økologisk certificering af kosmetik her
http://www.okozonen.dk/shop/cms-Fakta-om-parabener-og-okologisk-certificering.html

Kilder:
http://taenk.dk/sites/taenk.dk/files/positiv_og_negativlisten_edc_13012012.pdf, www.mst.dk,
http://www.babykemi.dk, www.eur-lex.europa.eu/da/index.htm, www.taenk.dk, www.forbrugerkemi.dk

Fakta om ØkoZonen.dk
Grundlagt: Ultimo 2011
Direktør: Marianne Abild Aanestad

ØkoZonen.dk tilbyder en bred vifte af naturlige og økologiske plejeprodukter til hele familien fra fx Balance Me, John Masters, Rudolph Care og Weleda. Alle produkterne er 100 % parabenefri og beriget med naturlige og/eller økologiske ingredienser, der er dyrket på miljørigtig vis og ikke testet på dyr. Alt er biologisk nedbrydeligt eller genanvendeligt også emballagen samt de materialer virksomheden selv bruger til forsendelse.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2011, Sverige, Norge, EU, 2012, virksomhed, kemi, Forbrugerrådet, Miljøstyrelsens, miljø, forsendelse, miljørigtig, økologi, Fakta, parfumeallergi, allergi, parabener,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar