Columbia Sportswear har lanceret en ny serie af svedtrøjer og bukser, som regulerer kropstemperaturen optimalt. Base Layer en hjælper dig af med sveden, men undgår samtidig at lukke al varmen ud. En rutineret sportsudøver har testet svedtrøjen i praksis og finder dens præstation overbevisende.
Columbias nye Base Layer fungerer, som enhver svedtrøje burde: Den tempererer faktisk kroppen, så man ikke har det hverken for koldt eller for varmt. Jeg har aldrig før oplevet nogen svedtrøje virke så godt i praksis, fortæller cykelrytteren Rasmus Remigius Berg, som har kørt mountainbike siden 2003.
Igennem en måneds tid har han trænet 2-3 gange om ugen iført Columbias Base Layer i forskelligt vejr og på både racercykel og mountainbike. Konklusionen er, at man får glæde af den ekstremt hurtige, temperaturregulerende effekt uanset vind- og vejrforhold samt cykeltype.
Temperaturen reguleres konstant
Det tidspunkt, hvor jeg lægger allermest mærke til den hurtige effekt, er, når jeg holder stille i et lyskryds. Normalt bliver det hurtigt meget varmt, hvis man holder stille for rødt med høj puls men det er ikke tilfældet med Columbias svedtrøje. Man får det lidt varmere, men slet ikke i samme grad som med andre svedtrøjer. Det fungerer også fint, når man knokler op ad en stejl bakke eller suser ned ad en nedkørsel på mountainbike; svedtrøjen opretholder næsten samme temperatur, uanset hvad man laver, siger Rasmus Remigius Berg og tilføjer, at han ikke ved, hvordan aluminiums-pigmenteringen fungerer, men oplever, at den gør et fantastisk stykke arbejde.
Reflekterer varmen og fører fugten væk
Columbias Base Layer er skabt med Omni-Heat Thermal Reflective teknologi: Inderst er et åndbart lag, som er indfattet i et reflekterende materiale. Det reflekterende materiale arbejder sammen med det svedtransporterende basislag om at reflektere kroppens varme, mens fugten føres væk. Og man behøver ikke bekymre sig om lugtgener:
Jeg har med vilje ikke vasket svedtrøjen efter hver brug, men højst hver anden eller tredje gang, og jeg har ikke oplevet nogen urimelig lugt. Trøjen er i øvrigt heller ikke krympet eller på anden måde kommet ud af form efter vask, fastslår Rasmus.
Helt nye egenskaber
For at sikre optimal formtilpasning er Columbias Base Layer udført i 4-vejs komfort-stræk, der er huller til tommelfingrene og ergonomiske sømme. Base Layer en skulle derfor føles som et behageligt, ekstra lag hud. Men når det kommer til pasform, vurderer Rasmus, at der er plads til forbedring:
Man kan godt mærke, at der også er tænkt på andre end lige cykelryttere. Til mit behov er der for meget luft omkring armene og generelt virker trøjen lidt for stor, selvom den passer i længden, konstaterer han. Alt i alt er Rasmus dog godt tilfreds:
Det er et superlækkert kvalitetsprodukt med egenskaber, jeg aldrig før har oplevet i en svedtrøje og personligt vil jeg ikke køre i andet længere, slutter han.
###
Om Columbia Sportswear Company
Columbia Sportswear Company blev grundlagt i 1938 i Portland, Oregon og er en af verdens førende virksomheder inden for design, sourcing, markedsføring og distribution af tøj og fodtøj for aktive udendørsaktiviteter. Som en af verdens største producenter af udendørsprodukter og en førende sælger af skitøj i USA har virksomheden fået et godt internationalt ry, når det gælder kvalitet, ydelse, funktionalitet og værdi. Virksomhedens portefølje dækker varemærker for udendørsaktiviteter, som Columbia Sportswear, Montrail, Mountain Hardwear, Pacific Trail og Sorel.
Læs mere her
tags: USA, markedsføring, 2003, virksomhed, teknologi, Mou,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar