Efterspørgslen på kvalitetsbørnetøj er støt stigende. Samtidig vil flere og flere forældre gerne iføre deres børn tøj, der er designet af danske tøjdesignere.
Danske børnetøjsdesignere har kronede dage, da flere og flere klæder deres børn på med dansk kvalitetstøj. Salget af designertøj til børn går stærkt fremad, især pga. salg via Internettet. PRINSEssebutikken.dk er en ny dansk virksomhed, der har specialiseret sig i salg af børnetøj med dansk design og kvalitet.
PRINSEssebutikken.dk forhandler kvalitetsbørnetøj til piger og drenge i aldersgruppen 0–8 år. Tøjet er fremstillet af danske designere som f.eks. IdaT, rOhde, drappa dot, Dydensborg & co. De danske designere har stor succes i udlandet pga. af det unikke og samtidig meget praktiske design.
"Forældre i dag stiller i højere grad krav til kvalitet, når de skal købe børnetøj. Samtidig skal tøjet være anderledes end det, andre går i. Det har givet os en stor kundegruppe, der kun køber dansk designertøj til deres børn, og vi forventer øget omsætning i fremtiden." siger Tina Lomborg, der er indehaver af PRINSEssebutikken.dk.
Tina Lomborg startede PRINSEssebutikken.dk, efter hun forgæves havde søgt på Internettet efter en webshop, der kun solgte dansk kvalitetsbørnetøj. I dag er PRINSEssebutikken.dk den eneste webshop, der kun har børnetøj designet af danske designere.
Service er nøgleordet.
Tina Lomborg lægger stor vægt på, at give en personlig betjening. Tina sidder selv ved telefonen og ringer ofte til kunder, for at høre om de har spørgsmål til ordren. På den måde sikres den bedste betjening.
"Vi bytter altid med et smil. Det er helt op til kunden, om varen skal byttes til andre produkter, eller om de vil have pengene tilbage." fortæller Tina Lomborg videre, der selv er mor til 2 børn.
Udover det store udbud af dansk designertøj til børn, så har PRINSEbutikken.dk også livsstilsprodukter til børn og børnemøbler, der naturligvis også er produceret af danske designere.
Webshoppen kan besøges på www.prinsessebutikken.dk eller www.prinsebutikken.dk
Billedtekst: Tina Lomborg sammen med hendes 2 børn foran familliens brændeovn.
Læs mere her
tags: udland, omsætning, virksomhed, penge, prinsesse, livsstil,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar