Modebevidste københavnere vil være først, når sløret løftes og muligheden for at hente inspiration til vinterens påklædning byder sig ved det populære Designer Forum i Forum Copenhagen. Designer Forum foregår i weekenden den 24.–26. oktober med fredag aften reserveret til et helt specielt VIP–arrangement
Så er det igen tid for Designer Forum. Arrangementet, hvor hver en kvadratcentimeter i Forum Copenhagen er fyldt til bristepunktet med tøj, sko og accessories fra kendte mærker og eksklusive forretninger.
I april tog Designer Forum initiativ til en VIP–aften, fredag før udstillingens egentlige åbning. Det blev så godt modtaget, at succesen gentages, og åbningstiden udvides. Fredag den 24. oktober kl. 18.00–20.30 får et begrænset antal modeelskere derfor igen mulighed for at springe køen over og komme ind før alle andre og gøre et kup. Billetsalget er allerede i gang på www.billetnet.dk.
Salget af VIP–billetter stopper, når der er udsolgt, og billetterne gælder kun til fredag aften. Fredag sælges INGEN billetter. Almindelige billetter til lørdag og søndag kan derimod købes i Forums indgang til kr. 50 begge dage fra kl. 10.00.
Flere nye mærker lokker
Kombinationen af veletablerede modemærker og kollektioner fra upcoming designere gør Designer Forum unik og er to gange om året med til at tiltrække tusindvis af besøgende, der gerne vil være først med det nyeste og samtidig gøre en rigtig god handel. Og denne gang kan de besøgende forvente endnu flere spændende mærker blandt udstillerne, da børnene har fået deres helt egen KIDZ Designer Forum, der afholdes den 8.–9. november.
– Beslutningen om at give børneudstillerne deres egen udstilling betyder, at vi har trukket nye og spændende navne ind til Designer Forum fra vores lange venteliste, og det kan de modebevidste godt begynde at glæde sig til, lyder det fra projektleder Diana Monrad, Forum.
Som i april er det multibrandbutikken Red Roses, som to gange dagligt vil lave et forrygende modeshow. Red Roses fører mærker som Just Cavalli, Alexander Mcqueen og Cacharel i centrum af København.
Designer Forum har åbent fredag den 24. oktober kl. 18.00–20.30, lørdag den 25. oktober kl. 10.00–17.00 og søndag den 26. oktober kl. 10.00–17.00. Søndag kl. 16–17 er der gratis entré.
Læs mere her
tags: billetter, København, projektleder, Design,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar