Det canadiske firma, Druide, der siden 1979 har udviklet og produceret økologiske plejeprodukter er nu også repræsenteret i Danmark og Norge ved det nystartede firma, Bluebirds. Druide har sit udspring meget tidligt i den verdensomspændende økologiske bevægelse og er som firma spændende ved konsekvent at koble økologi og aromaterapi.
Det giver det enkelte Druide produkt en særlig harmonisk sammensætning og virkning. Produkterne kendetegnes ved en holistisk effekt, der ikke kun handler om pleje af kroppen – også sanser og sind påvirkes positivt. At vælge økologiske plejeprodukter skal både være en effektiv oplevelse og en sanselig fornøjelse.
I Danmark har vi endnu ikke en national økologisk standard for kosmetik, men Druides produkter lever op til danske forventninger til kvalitet og renhed. Produkterne er siden 2004 godkendt af det internationalt respekterede institut ECOCERT, som garanterer, at det certificerede produkt er organisk og økologisk.
Druides historie startede med en idealistisk produktion af creme og shampoo på basis af det ældgamle skønhedsmiddel, gedemælk – med mælk fra egne økologiske får. Siden er firmaet blevet verdensdækkende, og i dag er Druide helt i front med et produktsortiment, der er blandt de største i verden: fra tandpasta og deodoranter over babyprodukter til sæber og shampoos – med andre ord er Druide leveringsdygtig i alle de produkter, der bruges til pleje af hele familien.
Det, der kendetegner Druide som firma, er en troværdig fastholdelse af de oprindelige ideer og værdier, båret af en idealisme og en respekt for mennesker og miljø, der i dag betyder, at Druide for eksempel ikke anvender penge på annoncekampagner i traditionel forstand. Man foretrækker i stedet at bruge ressourcer på udvikling af nye produkter, på afsøgning af bedre råvarer og på optimering af produktionsprocesserne.
Ikke kun produkterne, men hele produktionen hos Druide er økologisk. Druides produktion foregår helt miljøneutralt – man bruger ikke kemiske stoffer i produktionen, der kunne skade både medarbejdere og miljøet, og man skaber i produktionen ingen miljøbelastende affaldsprodukter. Druide anvender biologisk nedbrydelige emballager, ingredienserne er enten naturlige (vilde) eller økologiske og ingen produkter er testet på dyr. Og endelig støtter Druide aktivt FairTrade projekter.
Med sit stærke økologiske engagement på verdensplan er Druide s mission mere end blot marketing stunts – for Druide er økologi simpelthen den eneste mulige vej.
Druides produkter kan findes på Bluebirds webshop: www.bluebirds.dk
Læs mere her
tags: Danmark, Norge, pasta, penge, kemi,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar