Tyve forskellige lande er repræsenteret, når det nye European Fashion Council, i denne weekend holder møde i den bulgarske by Plovdiv. Danmark er repræsenteret med mærket Designers Remix Collection samt modeorganisationen Denmark Fashions direktør, Anne Marie Mondrup.
Etableringen af European Fashion Council vil blive afsluttet med et fælles modeshow, hvor de tyve deltagerlande alle serverer smagsprøver på udvalgte kreationer.
Det danske mærke Designers Remix Collection vil repræsentere Danmark ved fremvisningen, og det bliver med seks udvalgte styles.
Designer Charlotte Eskildsen har foretaget udvælgelsen, og mon ikke den kreative kraft bag Designers Remix Collection – der tidligere i år også modtog den prestigefyldte danske designpris, Guldknappen 2007 leverer en præsentation i europæisk særklasse.
PR–chef, Helle Wang, fra Designers Remix Collection vil sammen med Anne Marie Mondrup fra Denmark Fashion, være til stede under hele konferencen.
Plovdiv, Bulgarien – den 18. og 19. maj 2007.
Billedet vedhæftet viser designer Charlotte Eskildsen og Hanne Højbjerg, Alt for Damerne, ved overrækkelsen af Guldknappen 2007 i Forum tidligere i år.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, direktør, 2007, kreativ, Europe, organisation, Bulgarien, Design,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar