Overvægt, operationsar, smerter, oppustethed, stomi eller graviditet stiller særlige krav til, at tøjet er behageligt at have på, men det udelukker ikke, at alle andre sagtens kan shoppe med og få glæde af det funktionelle tøj.
Vores valg af tøj ændrer sig hele tiden pga. trend/mode, alder, graviditet, overvægt eller måske som følge af en sygdom. Har man f.eks. stomi eller generende operationsar, kan det ofte være svært at klæde sig smart og feminint, uden at det bliver synligt, eller at tøjet strammer.
Nu er det muligt at købe specialdesignet, lækkert og samtidig behageligt tøj, som designer Karin Bonnesen står bag. Karin Bonnesen har oplevet det på egen krop. I foråret 2002 fik hun konstateret en mavetarmsygdom under graviditeten med sin søn. Hun fik kejsersnit, stomi og måtte tilbringe mange måneder i en hospitalsseng
Jeg besluttede fra starten, at stomi–posen og arrene på maven ikke skulle forhindre mig i at være smart klædt på og samtidigt føle mig veltilpas. Men det kan være svært at finde tøj, der tager højde for det. Da jeg er uddannet designer var det derfor naturligt for mig, at jeg selv gik i gang med at lave skitser til det tøj, jeg pludselig manglede i min garderobe. Og nu er det blevet til en on–line butik med specialdesignet tøj, som jeg håber at kunne glæde andre kvinder i min situation med, siger Karin Bonnesen.
Sidder tøjet tæt til kroppen, anvendes enten stretch–stoffer, elastik eller rib, som udover at yde en god støtte ikke generer og hæmmer bevægelsesfriheden. Kollektionen kan mikses og matches på utallige måder og kan let kombineres med andet tøj, da den udstråler afslappet elegance både på en klassisk og en trendy måde.
Da hele bybonnesen.coms kollektion og lingeri er produceret på nogle af de bedste systuer i Danmark, er kvaliteten af syninger, lynlåse og materialer helt i top – lækkert dansk design.
Karin Bonnesen er gift og har en søn på 3 år. Hun er uddannet fra Danmarks Designskole og arbejder tre dage om ugen på et grafisk bureau. Sideløbende kører hun bybonnesen.com og er nu rigtig spændt på, hvor meget af hendes tid, butikken kommer til at tage. Hun er desuden medlem af Morgensdagens Heltinder, som er et netværk for kvindelige innovatører og ideudviklere.
Læs mere her
tags: hospital, Danmark, 2002, Design, sygdom,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar