På modemessen "CIFFKIDS" i Bella Center er der premiere på det danske børnetøj Ballade, der er fremstillet i økologiske materialer. Og muligvis står salget af miljøvenligt tøj overfor det helt store gennembrud i Danmark. Gennem de seneste par måneder er der nemlig igen blevet sat fokus på kemikalier i vores hverdag. I maj offentliggjorde Greenpeace en undersøgelse der viste store mængder kemikalier i kendte danskeres blod, og senest har en DR dokumentarudsendelse vist skræmmende billeder fra tekstil–industrien i Indien.
I andre Vesteuropæiske lande som fx Tyskland og Sverige er der gennem de seneste 10 år fremkommet et stort udbud af miljømærket tøj, mens det indtil nu har været svært for den danske forbruger at finde miljøvenlige alternativer til de traditionelt fremstillede tekstiler.
Specielt når det gælder tøj til de mindste kan det være vigtigt at se sig for. Ikke alene er der miljøproblemerne ved den traditionelle fremstilling af tøj, men små børn er også meget mere udsatte for giftstofferne i tøjet.
"Det er utroligst svært at finde økologisk fremstillede tekstiler" udtaler Indehaveren af Ballade, arkitekt MAA Nancy Winther. "– Men, det er den eneste måde hvorpå man kan sikre at tøjet er fremstillet uden brug af pesticider og andre kemikalier. Jeg er sikker på at flere og flere danske forældre gerne vil betale lidt ekstra for at sikre at deres børn undgår kemikalierester og giftige farvestoffer fra tøjet".
I Bella Center fremviser Ballade for første gang sin kollektion for de danske forhandlere. Både designet og kvaliteten af Ballade har allerede høstet stor anerkendelse. Nancy Winther glæder sig derfor ekstra til lanceringen af sin sommerkollektion for 2007. Her er det klassiske tema dominerende: Enkle kjoler i A–facon med pufærmer, skønne soldragter til de allermindste i bedste 50’er stil, kortærmede skjorter og en polo i fem skønne farvekombinationer. Materialerne er økologisk bomuld, hamp og hør – og farverne spænder over chokoladebrun, rød, babyblå, aqua og mosgrøn.
Ballades tøj er syet på systuer i Danmark, Polen og Tyrkiet, hvilket sikrer gode vilkår for arbejderne. "Jeg har dog også kig på Kina også her er der ved at fremkomme et marked med produktion og forarbejdning af økologiske tekstiler, så der er ingen tvivl om at økologi er ved at blive en salgsparameter på verdensmarkedet. – Også selvom vi i Danmark mest forbinder økologi med fødevarer" afslutter Nancy Winther.
Ballade er at træffe på CIFFKIDS i Bella Center den 10–13. august, på stand H 047.
Billedmateriale og øvrige oplysninger om Ballade kan fås ved henvendelse til Ballade.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, Sverige, Tyskland, giftstof, Polen, chokolade, Kina, Indien, 2007, Bella Center, Greenpeace, kemi, miljøvenlig, miljø, miljøvenligt, økologi, miljøproblem,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar